Ny boligbebyggelse ved Bytorvet i Tølløse

Bygherre: 3E ejendomme
Arkitekt: Blokk
Ydelse: Arkitektydelse
Om os
Ny boligbebyggelse ved Bytorvet i Tølløse omfatter opførelsen af 8 nye lejligheder centralt placeret i Tølløse bymidte. Projektet bidrager til en fortætning af området med moderne boliger, der indpasser sig i den eksisterende bystruktur langs Jernbanevej.

Bebyggelsen er udformet som en samlet, langstrakt bygningskrop i op til to etager med udnyttet tagetage og en maksimal højde på 12 meter. Saddeltaget orienteres parallelt med gadeforløbet, og facaderne udføres i røde tegl med røde tagsten, hvilket forankrer byggeriet i områdets materialetradition og arkitektoniske skala.

Den slanke bygningsdybde sikrer gode dagslysforhold og velproportionerede lejligheder.

Facaden bearbejdes med rytmisk placerede vinduer og franske altaner, der skaber variation og en menneskelig skala i bebyggelsen.

Indvendigt disponeres lejlighederne med funktionelle planløsninger, hvor køkken og opholdsrum samles i lyse, sammenhængende boligarealer. Materialeholdningen er enkel og nordisk med varme trægulve, lyse vægge og robuste detaljer, der understøtter en tidløs boligarkitektur.

Projektet styrker Bytorvet i Tølløse som et aktivt og sammenhængende byrum og tilfører nye, centralt placerede lejligheder i en arkitektonisk helhed, der respekterer stedets karakter.

Bytorv p-plads
Dansk bygge økonomer, logo
Dansk Industri, logo
Danske arkitekt virksomheder, logo
Rådet for bæredygtigt byggeri, logo
Bygherre foreningen, logo
Copyright 2025 © blokk.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram