LCA-beregning for Lille Værløse Skole

Bygherre: Furesø Kommune
Entreprenør: KABI Entreprise A/S
Arkitekt: (VIZ) Skala Architecture
Ingeniør: Klaus Nielsen A/S – Rådgivende Ingeniørfirma FRI
Rådgiver: Blokk
Ydelse: LCA-beregning
Om os
Vi udfører LCA-beregningen for Furesø Kommunes kommende om- og tilbygning af Lille Værløse Skole. En LCA-beregning dokumenterer byggeriets samlede miljøpåvirkning og giver et solidt beslutningsgrundlag i den tidlige projektering, hvor valg af materialer, konstruktioner og tekniske løsninger fastlægges.

Det stigende børnetal i Jonstrup og Sydlejren skaber behov for mere kapacitet, bedre funktionalitet og et bæredygtigt aftryk. Den permanente udbygning af indskolingen kræver en løsning, der både udnytter de eksisterende bygninger og tilføjer nye rammer. Her bidrager LCA’en med vigtig viden om miljøpåvirkningen fra både ombygning, renovering og nybyggeri.

Den valgte løsning kombinerer ombygning af Jonstrup Seminariums eksisterende bygninger med en ny tilbygning i det tilstødende parkområde. Det betyder, at indskolingen samles i bygning 3, Forstanderboligen og den nye bygning, så skolen fremstår som én samlet enhed. Furesø Kommune besluttede i 2023 at udbygge Lille Værløse Skole permanent for at sikre fremtidens indskolingspladser. Udbygningen omfatter 0.–3. klasse i to spor og bygger på en scenarieanalyse udført af JJW Arkitekter.

Samtidig samles Egeskolen i bygning 1 og 2, hvilket skaber en tydelig organisering og en mere intuitiv opdeling af skolens funktioner.

Projektet omfatter også udvikling af nye legeområder og opholdsarealer, som understøtter leg, bevægelse og trivsel. Indskolingen får egne legearealer målrettet de yngste elever, mens Egeskolen får separate, trygge opholdszoner.

Ude og inde skabes der imødekommende, lyse og overskuelige rammer, hvor orientering og flow er prioriteret højt. Målet er at skabe en skole, der er let at bruge for både børn, medarbejdere og besøgende – og som samtidigt giver plads til læring, fællesskab og hverdagens aktiviteter.

Rådgivning og samarbejde


Blokk udfører LCA-beregningen for Klaus Nielsen A/S – Rådgivende Ingeniørfirma FRI, der er ansvarlig for projektets ingeniørfaglige rådgivning.

Lille Værløse skole, LCA-beregning
Lille Værløse skole, LCA-beregning
Lille Værløse skole, LCA-beregning
Lille Værløse skole, LCA-beregning
Lille Værløse skole, LCA-beregning
Dansk bygge økonomer, logo
Dansk Industri, logo
Danske arkitekt virksomheder, logo
Rådet for bæredygtigt byggeri, logo
Bygherre foreningen, logo
Copyright 2025 © blokk.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram