Vil du arbejde med arkitektur på tværs af projekttyper og være med fra de første idéer til projektering og realisering?
Hos BLOKK søger vi en uddannet arkitekt med minimum 2 års relevant erfaring, som vil være med til at udvikle gennemarbejdet arkitektur med blik for både helhed, detalje og proces.
Vi arbejder med en bred vifte af projekter, der spænder fra private boliger og renoveringer til erhvervsbyggeri, udviklingsprojekter og offentlige projekter. Fælles for dem er, at vi arbejder tæt sammen med vores bygherrer og samarbejdspartnere og tager ansvar for både arkitektur, teknik og fremdrift.
For os handler god arkitektur ikke kun om den stærke idé. Den skal også kunne udvikles, kvalificeres og realiseres. Derfor lægger vi stor vægt på grundighed, ansvarlighed og kvalitet i det, vi afleverer. Samtidig har vi fokus på fremdrift og på at levere det aftalte til tiden.
Som arkitekt hos BLOKK bliver du en aktiv del af projekterne fra de tidlige idé- og konceptfaser og videre gennem projektering og detaljering.
Du kommer til at arbejde med udvikling og bearbejdning af arkitektoniske koncepter, skitsering, tegning, modellering, visualisering og præsentation. Du vil også bidrage til projekt- og myndighedsmateriale og indgå i den løbende koordinering med kolleger, bygherrer og øvrige rådgivere.
Vi leder ikke efter en bestemt specialistprofil. Det vigtigste er, at du har et sikkert arkitektonisk blik, en god forståelse for byggeprocessen og lyst til at tage ansvar for både dine egne leverancer og projektets samlede udvikling.
Dine opgaver vil blandt andet være
Er uddannet arkitekt og har minimum 2 års relevant erfaring fra en tegnestue eller rådgivningsvirksomhed. Derudover lægger vi især vægt på, at du:
Hos BLOKK er der kort vej fra idé til beslutning. Du får derfor mulighed for at komme tæt på projekterne, tage ansvar og få reel indflydelse på de løsninger, vi udvikler.
Du får blandt andet:
Vi lægger stor vægt på at være ansvarlige og grundige i vores arbejde, uden at det bliver en stopklods for processen. Vores kunder kender os blandt andet for gennemarbejdede leverancer og for at levere det aftalte til tiden.
Samtidig prioriterer vi den gode hverdag og samarbejdet på tværs af tegnestuen. Hver dag får vi leveret økologisk frokost fra en lokal restaurant, og i løbet af året har vi flere sociale arrangementer, hvor der er tid til at være sammen uden for projekterne.
Tegnestuen ligger i Trekroner tæt ved Trekroner Station, så det er nemt at komme til og fra arbejdspladsen med offentlig transport – også fra København og resten af Sjælland.
Send os din ansøgning, CV og din portefølje og fortæl lidt om din erfaring, din tilgang til arkitektur og hvad du gerne vil bidrage med hos BLOKK på awesome@blokk.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jimmy på 30 51 71 69.
Vi afholder løbende samtaler, og sidste frist for at ansøge er 23. oktober 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.





